Dette hold er for børn, der elsker at bevæge sig, lege og være aktive sammen med andre børn.
Vi hopper, løber, triller, kravler, kryber samt leger på redskabsbaner. Træningen er baseret på leg, glæde og samvær mellem børn.
Vi bevæger os til musik og laver kolbøtter, mens vi har fokus på motorisk udvikling og sjovt samvær. Frem for alt skal vi have en hyggelig time i hinandens selskab.
En typisk træning:
Vi starter op i den lille sal hvor vi sidder i en rundkreds og bliver råbt op. Derefter går vi ind i hallen hvor vi igen laver en rundkreds og starter op med vores “tirsdagsbad” og derefter har vi to lege hvor vi får pulsen godt op.
Derefter deles vi ind i hold og går over på redskabsbanen hvor vi får brugt hele kroppen.
10 min før vi slutter af hjælpes vi alle ad med oprydningen af redskaber.
Forældre må kigge på de 2 første gange og derefter kan I sidde op i cafeteriet under træningen.
Husk at bruge barnets navn og fødselsdato ved tilmelding.
Der vil være en udgift på ca 250kr til opvisningstøj
Tirsdag - kl. 17:00 - 18:00 i Skovparkhallen.
INFO: BETALINGEN ER FOR EN HEL SÆSON.

Lene Tanggaard / Instruktør

Hevi Hassan / Hjælper